Hvorfor mobilvideo er et need-to-have

 
 

Som et gammelt ordsprog konstaterer “siger et billede mere end tusind ord”, og tendensen er klar: Video-distributions-kanalen Youtube (med dagligt 2 milliarder besøgende) bliver for flere og flere den foretrukne søgemaskine, når mennesker vil indhente information om alt fra tennis-teknik over reparation af bilen til, hvordan man giver sine markafgrøder de bedste levevilkår.

Youtube er særligt populær hos målgruppen under 25 – en ung og købestærk generation – der bliver ældre.

Video på din hjemmeside gør, at du får en højere placering i Google-søgemaskinen (den vigtigste SEO-mæssigt) og folk opholder sig gennemsnitligt tre gange så længe på hjemmesider med video.

Derudover prioriterer Facebooks algoritme video. Det betyder at opslag i videoformat når ud til langt flere end tekst og foto-opslag. Op til 15 gange så mange. Facebook besøges månedligt af cirka to milliarder world wide. Det kan med andre ord kun gå for langsomt med at komme op på video-hesten, hvis du for alvor vil i kontakt med omverdenen. Her får du et par tips til, hvad du skal være opmærksom på.

1. Vær klar på din målsætning

Vid, hvad du vil opnå med videoen i sidste ende: Få folk til at følge dig på Facebook, instruere i brugen af dine produkter, påvirke holdninger, sælge et produkt eller bare få større opmærksomhed omkring dig og dit brand?

2. Hvem er din (primære) målgruppe?

Vid, hvem du kommunikerer til, så din video har den “tone”, det tempo og den humor (eller mangel på samme), som målgruppen kan identificere sig med (og sympatisere med).

3. Brugbart indhold

Dit indhold skal løse et problem for målgruppen. Det kan være et produkt, der letter tilværelsen – eller redder verden - eller et tip til et bedre liv.

4. Fat dig i korthed

Mellem 10 og 30 sekunder er den optimale længde på videoer til Facebook og gerne 2-15 minutter på Youtube og Vimeo.

5. Tekst din video

De fleste ser videoer, når de er på rejse, står i kø eller sidder i et klasseværelse eller til et møde på arbejdet. Uden lyd. Er videoen uden undertekster, scroller vi videre, og dit gode indhold bliver ikke vist.

6. Husk et “call to action”

Mange forventer, at kunden selv kan regne ud, at de skal klikke på linket til hjemmesiden. Overvurder ikke din seer, men fortæl præcis, hvad du gerne vil have folk til at gøre. Det kan være “læs mere”, “tilmeld dig her”, “klik til websiden” eller: “book et mobilvideokursus her”.

Bonusinfo: Indlejring af video øger din søgbarhed og skaber web-trafik

Indlejrer (embed´er) du videofilmen på dit eget website, kan du dele filmen med et link til din egen side (landing page). Derved skaber du i første omgang trafik til dit eget site (fra Youtube og evt. Facebook m.fl.) – i modsætning til, hvis du blot bringer et link, der fører brugerne til selve Youtube. 70 % af de højest rangerende hjemmesider i verden, har da også mindst én video på deres website.

Sådan indlejrer (embed´er) du video på dit eget website

Efter, at du har (evt. først oprettet en Youtube-konto, hvis du ikke har én) og uploaded din video til Youtube, dobbeltklikker du på videobilledet og vælger blandt mulighederne “indlejr video”. Her får du en code snippet – et lille stykke kode – som du copy paster ind i html-koden på præcis det sted, du ønsker videoen placeret på din side.

Vil du selv lære at lave “håndholdt” video til din interne eller eksterne kommunikation?

Så hyr mobilvideokurser.dk til undervisning af dig og/eller dine kolleger. Vi skræddersyr kurset, så I får præcis de kompetencer, og de typer af video, I har brug for. Giv os et kald på 20 99 65 98 eller send os en mail, hvis du har spørgsmål - du er naturligvis også meget velkommen til bare at booke :-).